Morgenluksus
Jeg elsker mine morgener i øjeblikket. Tre dage om ugen skal jeg ikke møde før klokken 10. Vintersæsonen er overstået, så jeg skal ikke bruge min tid med bankkonti, betalinger og emails. Jeg står stadig op kl. 06.30. Måske skal det omformuleres, jeg vågner 06.30 men bliver i dynen med min laptop og nogle gange har jeg selskab af Ole Steffensen.
Fra min dyne hører jeg ejendommen vågne, idag var revisoren under mig den første til at komme igang. Hans postkasse i gården skal have noget ekstra schwung for at lukke. Det skal stukkatørenes lager under mit soveværelse også – tror de tager anløb fra den anden ende af gården når døren skal lukkes, min seng står i hvertfald og ryster. Løbende kommer der også deltagere til Yoga klassen lige overfor, jeg kan høre deres cykler skramle over brostenene, og kan se en arm og nogle hoveder i vinduerne overfor.
Når klokken nærmer sig 9 kommer de første biler, det er ikke til at sige hvem der kommer først, men en af dem kommer ind i gården med 90 i timen og radion på fuld udblæsning. Det sjove er at han altid skal høre sangen færdig inden han går ud af sin bil – vi deler ikke musiksmag.
Vi har også et dejligt gammelt ur (med topmoderne indmad) som slår en gang hver halve time og antal timer for hel, hele døgnet. Jeg har altid styr på hvad klokken er, sådan underbevidst. Fordi jeg reagerer kun hvis uret ikke slår.
Nu kommer skraldemændene, så nu er det vidst også på tide at jeg kommer ud af dynen, i bad og videre med ugens sidste dag. I morgen er det weekend, og så skal jeg tidlig op!
